Sophia - tænketank for pædagogik og dannelse
  Skip Navigation Links  
 
 

Om SOPHIA

SOPHIA er et forum for strategisk analyse af forhold, der vedrører undervisning og uddannelse. Den centrale dynamik udgår fra Det faglige råd, foreningens bestyrelse og daglige ledelse. Herfra vil man sikre, at støtte- og sponsorkredsen holdes orienteret om tænketankens aktiviteter.

l SOPHIA er uafhængig af organisationer, virksomheder og politiske partier. l SOPHIA ønsker at kvalificere beslutningsgrundlaget for udviklingen af pædagogik og undervisning og dermed for udviklings- og undervisningsinstitutioner i bred forstand. 

I SOPHIA vil forsøge at afdække aktuelle udviklings-tendenser og udviklingskrav til uddannelsesinstitutio-nerne og i givet fald definere og beskrive afbalancerede alternative udviklingsmuligheder.

l SOPHIAs opgaver vedrører både det enkelte individs behov og fællesskabets nødvendighed - nationalt og globalt.

l SOPHIAs værdigrundlag er demokratisk-humanistisk.

l SOPHIA vil bidrage til udviklingen af uddannelsessektoren på en måde, der vil støtte den enkeltes og fællesskabets, det offentliges og erhvervslivets muligheder i forhold til globaliseringens udfordringer. Dette anses for væsentligt med henblik på at sikre velfærdsudviklingen og den nationale, demokratisk funderede sammenhængskraft.

l SOPHIA skal arbejde for en afbalancering af den igangværende udvikling af et konkurrence- og kontrolsamfund, så fællesskab, samarbejde og aktivt demokrati er en central del af den ramme, den enkelte kan udfolde sig inden for. Afbalanceringen gælder også den institutionelle konkurrencetænkning med individualistisk præstationsideologi og markedsstyring som centrale ingredienser.

l SOPHIA ønsker større frihed og rådighedsrum til lærere og undervisere ud fra det overordnede synspunkt, at pædagogik og didaktik kræver professionel ansvarliggørelse og professionel metodisk frihed.

l SOPHIA ønsker gennem udforskning af et tidssvarende og demokratisk orienteret dannelsesperspektiv at bidrage til forståelse af, at viden og indsigt for det første er mere end færdigheder og kundskaber, for det andet er andet end varer.

Faglighed må tage sigte på at fremme indsigt i omfattende sammenhænge og respektere subjektive, kommunikative, etiske og æstetiske aspekter. Demokratisk dannelse er at søge sin egen vej og at finde andet end sig selv. Dannelsen kredser om det konstruktive dilemma mellem frihed og fællesskab, selvstændighed og solidaritet, læring og undervisning. Den bærer selvkritikken i sig og evnen til at se tingene fra en multireflekteret, globalt orienteret synsvinkel.

Dermed indebærer den humanistiske og demo-kratiske dannelsestanke også et stort alsidigt udviklingspotentiale for samfundet og samfundsøkonomien, og det må være et ordinært dannelseskrav til institu-tioner og vidensformer, at de altid er i færd med at tænke i en kritisk, kvalificerende dialog med kultur, traditioner og det, der engang stod deres hjerte nær.

l SOPHIA ønsker at fremme opfattelsen af, at børn og unge - det enkelte menneske - ikke kun har værdi som objekter for økonomisk vækst, men har en værdi i sig selv. SOPHIA ønsker således at bidrage til udviklingen af det nysgerrige, kreative, udviklingslystne, tolerante, selvstændige, demokratisk sindede og samarbejdende menneske.

l SOPHIA ønsker, at alle elever og studerende - uanset biologisk og social arv - tillægges betydning for fællesskabet, og at også de skarpeste hoveder får demokratisk erfaring i skole- og uddannelsessystemet.

ARBEJDSFORM
SOPHIA vil blandt andet arbejde for formålet ved deltagelse i den offentlige debat, afholdelse af høring-er, konferencer mv., udførelse af analyseopgaver, ud-arbejdelse af notater, statistikker og rapporter, udar- bejdelse og offentliggørelse af essays, udviklingsplaner, rapporter samt orientering via eget website.

PROJEKTER
Beskrivelser af relevante projekter og ansøgning om midler til iværksættelse af disse foretages løbende.

BESTYRELSE OG LEDELSE
Lærer og forlagsleder Erik Schmidt og chefkonsulent Per Kjeldsen fungerer som daglig ledelse sam-tidig med, at de er medlemmer af bestyrelsen. Bestyrelsen består i øvrigt af ekstern lektor Bent Brandt, universitetslektor Steen Nepper Larsen, konsulent og formand for religionslærerforeningen John Rydahl, skoleleder og formand for dansklærerforeningen Jens Raahauge,  universitetslektor Dorthe Jørgensen og projektkoordinator Anja Kvols.

INFORMATION, STØTTE OG SPONSORATER
Som medlem af støttekredsen får man løbende tilsendt information om SOPHIAs arbejde.

Støttebidrag kan indsættes på SOPHIAs konto med oplysning om navn, stilling, e-mail- og postadresse. Minimumsbidrag: enkeltpersoner kr. 300,- årligt og mindre firmaer og institutioner kr. 1.000,-.

Studerende får 50% rabat.

Sponsorkredsen vil løbende blive orienteret om SOPHIAs aktiviteter og få mulighed for at deltage i særlige arrangementer. Minimumsbidrag: 5.000,- kr.

Støttebidrag kan indsættes på SOPHIAs konto SPAR NORD, 9286 – 456-81-93070

SOPHIA
- tænketank for pædagogik og dannelse

Sekretariat:
Børglumvej 133
9700 Brønderslev

Tlf. 70 23 66 67

sophia@sophia-tt.org


 
 
 
 
  Links
  
 
  Aktuel debat
 

Her findes et udvalg af artikler, kronikker og andet aktuelt materiale, der på forskellig vis har relevans for uddannelsesdebatten.
 
  Skriv selv!

Måske kunne du tænke dig at deltage i debatten om pædagogik og uddannelse, ja måske har du endda skrevet noget, som aviserne ikke ville bringe. Måske kan du få dit indlæg optaget i denne spalte. Indsend bare dit indlæg til sophia@sophia-tt.org. Indlægget vil blive behandlet som et andet læserbrev - af SOPHIA's læserbrevs- og kronikredaktion.
 
  Blog

Under konstruktion.
 
 
 

 

 Opdateret: 27,01.2012                                                                   Sekretariat: Børglumvej 133 . 9700 Brønderslev . Tel. 70 23 66 67 . Mail sophia@sophia-tt.org

 
 Site Map   Admin Copyright © 2012 Sophia