Velkommen til Tænketanken SOPHIA

NYT på hjemmesiden
SOPHIA introducerer udvidet information om aktuelle temaer med kommentarer og links til aktuelle emner, som de fremstilles i medierne. Se under Nyheder/Aktuel debat.


25.07.2010
Kritisk analyse af Kapitel 7.2 Finland i Finansministeriets rapport om specialundervisning i Danmark
SOPHIA har i dag udsendt ad hoc notat, hvor en af konklusionerne af analysearbejdet er, at Finland segregerer flere elever til specialskoler og specialklasser end Danmark. Notatet er sendt til Udvalget bag rapporten, Undervisningsministeren,  Folketingets Uddannelsesudvalg, Børne- og Kulturchefforeningen, Danmarks Lærerforening, KL, Skole og Forældre, Pædagogiske Psykologers Forening, Skolelederne og Skolerådet. Læs Notatet
her
.


14.07.2010
Daginstitutionerne og folkeskolens 5. plads på verdensplan
I Information den 14. juli har Per Kjeldsen påpeget det både forunderlige og uheldige i, at Statsministerens såkaldte Rejseholds forslag til forbedring af den danske folkeskole ikke på nogen måde inddrager folkeskolens afhængighed af kvaliteten af det, der foregår i daginstitutionerne. På et tidspunkt, hvor også daginstitutionerne præges af sammenlægninger og personalereduktioner, ville det klart være inden for Rejseholdets kommissorium at påpege, at de 10 forslag til forbedring af folkeskolens kvalitet er tæt forbundet med daginstitutionernes pædagogiske kvalitet. Læs hele debatindlægget her.

22.06.2010
Kritisk vurdering af Rejseholdets arbejde
Medlem af SOPHIA's bestyrelse, lektor Steen Nepper Larsen, DPU, har skrevet et ad hoc Notat, "Kritisk analyse af Rejseholdets eftersyn af folkeskolen og dets anbefalinger". Læs Notatet
her.
Notatet er fulgt op af en kronik i Politiken den 6. juli 2010, "På rund(tosset) tur med skolens rejsehold". Link til kronikken
her
.

22.06.2010
Lokalskolerne skal udvikles
For nyligt anbefalede skolens rejsehold at lukke alle små skoler, fordi de ifølge rejseholdets leder, Jørgen Søndergaard, er »for dyre og for dårlige«. Men at nedlægge alle små skoler indebærer, at lokalmiljøet - og udkantsdanmark - nedprioriteres, at elevernes trivsel tilsidesættes til fordel for en ensidig økonomisk tænkning, at rummelighed bliver en umulighed og ikke mindst, at ideen om en langsigtet løsning udelukkes, inden den påbegyndes. Således skriver Louise Nabe-Nielsen fra tænketanken SOPHIA i et debatindlæg bragt i Jyllands-Posten 22. juni. Læs hele indlægget her.
Se også SOPHIA's hvidbog om emnet.
08.06.2010
Ensidigt udspil om folkeskolen
Rejseholdets 10 forslag har været mødt med kritik af, at der ikke er forskningsmæssigt belæg for alle forslagene.  Men det kritiseres også for at være et teknokratisk forslag.  - Det er et meget teknokratisk forslag, der handler om at forbedre resultater og forøge effektiviteten i den danske folkeskole. Og det er for ensidigt.  Det siger SOPHIA's Erik Schmidt i et længere interview med Information. - Den danske folkeskole er speciel, fordi den tager udgangspunkt i den enkelte elevs udvikling i forhold til fællesskabet. Og den dobbelthed skal vi værne om. I forvejen har vi de seneste år fået indført et testregime, og det her vil blot styrke denne kontrol med øget fokus på de hårde færdigheder, siger han. Læs artiklen her.
07.06.2010
Lokalskolens fremtid
At ville lukke de mindre folkeskoler med den begrundelse, at de enten er for dyre eller for dårlige, er en påstand, der bygger på utilstrækkelig indsigt. Meget ofte viser det sig nemlig, at en skolenedlæggelse medfører utilsigtede og dyre alternativer. Således skriver Louise Nabe-Nielsen i et indlæg bragt i Information den 7. juni. Indlægget skal ses i forlængelse af SOPHIA's udgivelse af hvidbogen Skal lokalskolen udvikles eller nedlægges? Læs hele indlægget her.

07.06.2010
Erhvervslivet skal forme folkeskolen
Det
skal ikke kun være skolen selv, der definerer fagene. Erhvervslivet skal spørges til råds om blandt andet slut- og trinmål, foreslår regeringens rejsehold.  Men Erik Schmidt fra SOPHIA forholder sig i en artikel i dagbladet Information kritisk til erhvervslivets indblanding i de kommende målsætninger for folkeskolen. ”Der er jo tale om et paradigmeskifte i måden at tænke skole på, hvor man sætter økonomi over de humanistisk/demokratiske dannelsesidealer. Og det er ikke mindst problematisk, når man giver Vækstforum carte blanche på så afgørende ting, der skal ske i folkeskolen,” siger han. Læs artiklen her.  


03.06.2010
Om folkeskolens metodefrihed
SOPHIA har netop udsendt 2 notater om folkeskolens metodefrihed: "Stigende pres på læreren og kamp om metoder i folkeskolen gennem økonomisk nyttetænkning" af Erik Schmidt, medlem af SOPHIA's ledelse og "Folkeskolens metodefrihed - historik, ide og forankring i lyset af den aktuelle debat" af Holger Henriksen, fhv. central studielektor, medlem af SOPHIA's Faglige Råd. Læs notaterne
her.

03.06.2010
Pædagoger i krydspres
På få uger er pædagoger i børnehaver og vuggestuer blevet mødet med modsatrettede krav og forventninger. Forventninger om fleksible lukketider i institutioner tegner et billede af, at det pædagogiske arbejde stadig betragtes som pasning, samtidig med at de pædagogiske krav til læring er øget. Senest med forslag om ekstra indsats over for børns sproglige udvikling. Dette udspiller sig i en tid, hvor kommunerne varsler besparelsesbegrundede fyringer af pædagoger, skriver SOPHIA's projektkoordinator Bo Birk Nielsen i JyllandsPosten. Læs indlægget  
her.
26.05.2010
Bondam på vildspor

Klaus Bondam er helt på vildspor som elefanten i glasbutikken.  Forskningen kan ikke fortælle, hvad den enkelte lærer skal gøre ”fra katederet”, skriver SOPHIAs Erik Schmidt i et indlæg i Politiken den 26. maj 2010. I Bondams indlæg, ”Katederet er udgangspunktet” i Politiken den 23.05.2010, skriver han, at forskningen peger på, at det blandt andet er undervisningens organisering inde i klasseværelset, der er afgørende for, hvad og hvor meget eleverne lærer. Det siger forskningen netop ikke. Den fortæller, at lærerens evne og mulighed for at lede, at skabe relationer og lærerens pædagogiske faglighed er vigtigst for resultatet. Organiseringen i sig selv har mindre betydning.
Læs indlægget her.
18.05.2010
Uhensigtsmæssig specialisering i folkeskolen
Folkeskolerne er for alvor begyndt at specialisere sig. Profilsygen i folkeskolen kan på den enkelte skole opleves som en kortvarig succes med at tiltrække elever fra andre skoler, men på længere sigt er det en foruroligende udvikling, der kan være begyndelsen til enden for den folkeskole, hvis formål det er gennem oplysning og fællesskab at danne eleverne til myndige borgere og holde sammen på ”folket”. De skoler, som frivilligt profilerer sig, må derfor besinde sig på, om de vil satse på kortvarige, selvtilstrækkelige og forbrugeristiske gevinster, som på længere sigt kan blive et tab for hele folkeskolen som fælles kulturinstitution. Det skriver SOPHIAs Erik Schmidt i et synspunkt, der blev bragt i Fyens Stiftstidende den 18.05.2010.
Læs indlægget her.
06.04.2010 
Hvidbog: "Skal lokalskolen udvikles eller nedlægges?"
Hvidbogen fra konferencen i februar 2010, ”Skal lokalskolen udvikles eller nedlægges?” er nu klar. Den kan rekvireres som pdf-fil gratis, men på grund af hvidbogens omfang har vi besluttet også at lave en papirudgave. Prisen for den trykte udgave (118 sider) inkl. løs ringbindsmekanisme er kr. 130,00 for 1 bog, for 5 bøger er prisen kr. 550,00 og for 10 bøger kr. 900,00. Hertil kommer forsendelsesomkostninger. Prisen inkluderer udsendelse af suppleringssider, der vil blive produceret løbende et halvt år frem. Disse suppleringssider vil blive fremsendt som pdf-fil til den af jer opgivne mailadresse. Begge udgaver bestilles via e-mail til bha@sophia-tt.org.

29.03.2010 
Researcher Thomas Andreasen, SOPHIA, går i rette med Cepos: "Offentlige testresultater skader mere end de gavner"
CEPOS glæder sig over en undersøgelse, der viser at et flertal af danskerne er for en offentliggørelse af nationale skoletest og at der blandt offentligt ansatte er færre end blandt privatansatte, der støtter offentliggørelse. Det får CEPOS til at lange ud efter de offentligt ansattes ”generelle modstand mod borgernes indsigt i resultatmålinger fra offentlige institutioner”. Thomas Andreasen fra SOPHIA opfordrer CEPOS til at besinde sig i et debatindlæg i Berlingske Tidende d. 26. marts 2010. Læs indlægget her.

16.03.2010

Modellen fra Gentofte spøger i Odenses skolevæsen - kronik
Odense Kommune har indledt et fremstød for at indføre ”Den fleksible og rummelige skole”.  Den 16. marts havde kommunen indbudt 400 deltagere til debat.  De færreste var dog lærere.  I panelet var "fremtidsforskeren" Jesper Bo Jensen, Bjarne Lundager fra Dansk Industri, DPU-dekan Lars Qvortrup, professor Jens Rasmussen og professor Per Fibæk Laursen.  Samme dag havde SOPHIA's Erik Schmidt en kronik i Fyens Stiftstidende, der skitserede svaghederne ved at indføre en Gentofte-model.  Ikke mindst når pengekassen er tom. Læs kronikken her.
03.03.2010 
De absurde nationale test bør skrottes,
udtaler SOPHIA's leder, Per Kjeldsen, i en artikel, der i dag bringes på berlingske.dk. Læs hele artiklen
her
.
02.03.2010
Redegørelse fra SOPHIA til Statsministeren

SOPHIA har sendt redegørelse om det bebudede 360 graders eftersyn af folkeskolen til Statsministeren, hans task force og vækstforum. Redegørelsen er udarbejdet af professor Dorthe Jørgensen, professor Per Schultz Jørgensen, hjerneforsker Kjeld Fredens, forsker ved GNOSIS Steen Nepper Larsen, professor Peter Kemp, skoleleder Jens Raahauge, lektor, phd. Kirsten Krogh-Jespersen, (alle medlemmer af SOPHIAs bestyrelse eller Faglige Råd), samt SOPHIA's ledere, lærer Erik Schmidt og chefkonsulent Per Kjeldsen. Læs hele redegørelsen her

28.02.2010
SOPHIA skriver til Skolerådet 
Med baggrund i offentliggørelsen af Skolerådets forslag om at sætte mål for, hvor kreative, samarbejdende og socialt kompetente eleverne i folkeskolen bør være, har SOPHIA bedt 2 medlemmer af Fagligt Råd, ledelseskonsulent og hjerneforsker Kjeld Fredens og professor Per Schultz Jørgensen om at fremføre deres synspunkter på denne problematik. Læs brevet til Skolerådet her.
04.02.2010

SOPHIA konference

Interview med Per Kjeldsen i Landdistrikternes nyhedsbrev og på www.landdistrikterne.dk om SOPHIA's konference den 9. februar 2010 "Skal lokalskolen udvikles eller nedlægges?". Læs artiklen her.
11.01.2010
Debat om læsning i folkeskolen

SOPHIA's bestyrelsesmedlem, Steen Nepper Larsen, der er lektor på DPU, deltog i DR2-programmet Deadline 10.01.2010 sammen med Undervisningsminister Bertel Haarder, Socialdemokratiets uddannelsesordfører Christine Antorini og professor Niels Egelund, DPU, i anledning af Statsministerens udtalelser i nytårstalen om, at alle børn skal lære at læse. Se programmet her.